skovbyen
Type
Bolig, Parcelvilla bygget i 80'erne
Opgave
Renovering af hus på et lille budget
Sted
Skovbyparken, Galten
Størrelse
183 m2
Status
2024, færdig
SKOVBYEN
En familie ønskede at gennemføre en totalrenovering og transformation af et slidt og nedbrudt hus i Skovby. Kundens primære fokus var at skabe en rummelig bolig med fem værelser, herunder mellemstore værelser og en privat voksenafdeling med eget badeværelse.
I vores forslag prioriterede vi at maksimere dagslysindfaldet dybt ind i boligen og skabe en naturlig forbindelse mellem alle ganglinjer ved hjælp af strategisk placerede vinduespartier.
Vi arbejdede aktivt med at skabe nicher og opdele det store opholdsrum i mindre zoner, som kunne imødekomme den store families forskellige behov og ønsker.
Designmæssigt lagde vi vægt på at integrere og respektere de eksisterende gule teglsten, samtidig med at vi tilføjede en moderne sort træprofil. Målet var at skabe et æstetisk og funktionelt udtryk inden for rammerne af et begrænset budget der respekterede det gamle, men gav plads til det nye.
INDEX








